Ny hjemmeside
Kære super-brugere af BilletBillets hjemmeside 😊
Vi har fået opdateret og revideret vores hjemmeside i slutningen af året 2023, og vi arbejder fortsat videre på den her i starten af 2024. Udarbejdelsen af hjemmesiden er et samarbejde mellem vores hjemmeside-tryllekunsterne Tektrold og os – så vi har nu internt i vores lille organisation taget opgaven videre med at holde siden opdateret med relevant information, og hvilke nyheder der kunne vedrøre jer.
Vi påtænker løbende at lægge vores nyhedsbreve op, så I kan følge med i, hvad der rører sig i vores organisation, og dermed salget og status på jeres forestillinger.
Hvis I har nogen feedback og ris/ros til os omkring, hvad hjemmesiden tilbyder og brugervenligheden af den, er I naturligvis altid velkomne til at skrive en mail til os, og så vil vi gerne være lydhøre overfor at moderere hjemmesiden til jeres behov og optimal brug.
Det samme gør sig gældende for Teaterservice. Vi opdaterede sidst formularerne efter feedback fra jer i sommeren 2022, men I er altid velkomne til at give os besked om funktioner i systemet, som I synes fungerer eller andre ting, der fungerer mindre godt.
Mange nytårhilsner fra os på BilletBillet



