PREMIERE

Du kan vælge at benytte dig af vores erfaring med premiere- og forpremierehåndtering.

Vi anbefaler, at vi holder et premieremøde i god tid før I skal sende invitationer ud. Vi kommer gerne ud til dig, og taler alle detaljer igennem og skræddersyer en løsning efter dine/jeres ønsker. Så vidt det er muligt, er én af vores medarbejdere med under hele forløbet fra møde til premiereaften.

Vi har forskellige ydelser du kan til- eller fravælge til bookning af både premiere og forpremiere billetter:

  • Tilmelding via Jotform – vi laver et eller flere tilmeldingsskemaer efter dine ønsker, og sender links til dig. Hvis håndtering af tilmeldinger sker på teatret kan vi give adgang til Jotform via et login. Når folk tilmelder sig får de et autosvar med oplysning om hvornår billetterne tilsendes og evt. om venteliste
  • Bookning af billetter – tilmeldte gæster får tilsendt billetter direkte til deres email. Det er tidskrævende, men vi kan styre hvor gæsterne sidder, og med hvem.
    Det er vigtigt at du fortæller os – evt. via markeringer i jeres premiereliste, hvem der er VIPs, fra holdet, ansatte, presse og ’andre’ etc, så vi kan placere efter jeres ønsker
  • Håndtering af venteliste – hvis du vil overbooke og dermed have venteliste, kan vi håndtere den via Jotform
  • Bemanding på billetkontoret på aftenen – din premiere er en vigtig dag. Den medarbejder der har booket din premiere er til rådighed sammen med en kollega på billetkontoret på dagen
  • Forpremiereaftaler – med barteraftaler eller B2B arrangementer til forpremierer kan vi kommunikere med kunderne, og allokere siddepladser eller lave en individuel kampagnekode for køb af billetter (eller fribilletter). Se afsnit om kampagnekoder.

Kontakt os enten via email info@billetbillet.dk eller i telefon 70 272 272.